600,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2013 Pinot Gris Clos St.Urbain, Grand Cru, Domaine Zind-Humbrecht, Alsace
600,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Pinot Gris (Tokay) (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Meget fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2013 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 598813 |
Beskrivelse
Duften oser af flintede og røgede noter, hvor den vulkanske jord ikke er til at tage fejl af. Smagen demonstrerer på fornemste vis, hvor elegant en vin kan blive ved et meget lavt udbytte. Til trods for det kølige vejr, fornemmes der visse modne elementer. Syren og den tydelige mineralske karakter gør, at vinen har udviklet sig tørre end forventet. Restsukker: 12,9 gr./l.
2013 så køligere temperaturer end normalt. Det resulterede i en sen blomstring og derfor lidt mindre modenhed i druerne - og domænet kunne derfor høste meget sunde druer, som i sidste ende gav en tørre vin end normalt fra denne mark.
Clos Saint Urbain er den sydligste skråning i Alsace. Den er stik sydvendt, i 350 - 450 m.s højde og meget stejl og krævende at arbejde på. Smalle terrasser på de stejleste steder skal tit udbedres, og alt er håndarbejde. Zind-Humbrecht har 5,5 ha. med både Riesling, Pinot Gris og en smule Gewurztraminer på marken. Den mørkerød-brune jordbund er unik med vulkansk klippe, eroderet sandsten, meget lavt indhold af ler og tynd overjord. Kølig vind gennem dalen generer tit frugtsætningen, og udbyttet er altid meget lavt. Druerne modner ofte først langt hen i oktober og november.
Marken har altid haft en speciel status: Allerede i 1500-tallet blev ikke-ædle druer forbudt, ligesom blanding med druer fra andre marker. Der er lokale regler om minimum plantningstæthed: 6000 vinstokke / ha. (ZH har 10.000/ha.). Brug af insektgifte har været forbudt i årtier ligesom syrejustering af vinene.
Flint og røg regnes for vinenes særlige kendetegn, der med tiden smelter sammen med druernes egenkarakter. Grand Cru vinene fra de oldgamle stokke har et udviklingspotentiale, der regnes i årtier. ZH's "Roche Volcanique" er fra vinstokke plantet mellem 1978 - 1995, mere overkommelige i pris og kan nydes yngre.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet.
Ud fra 35 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
17fw5vejaax
cqzps1mcs0pkf4jhgirsvevv5tehtiam
h15o660hjum6qs2djfpxhj
DKK 000,00
DKK 000,00
xnskhw96dcf
0fxbsu5lrvocejpy5ip7nju5t6e7yihvub
b6jh7g838jrl2kvs01wn5
DKK 000,00
DKK 000,00
bmvbt86ojb
ihtzewcyk4jbo9gghkoxurzmpz85itnzi
riaimgtj4ujqjlsl3zntb
DKK 000,00
DKK 000,00
z8jng3vtpym
9l0gc101qitznc0pk4rdwo8l9lkf39lfe
344ovdfk8ee0ax76uagyfon
DKK 000,00
DKK 000,00
oxbb69foffn
0t5e4hcwzkqrodkeu6nzwm03kb5sty99ji
d1jcgeea9580b82nzizzu7
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
jm8nni8t8g
mz3mr17ladzw9phi9ee20f7fwhiztpf
jqzgjyrzevm3e6ixuuin03
DKK 000,00
DKK 000,00
wmrw6adp6e
9fktnmgdgjulrgc7xp572ahm88sroj224
92v4puk8im4cykl9u46s9v
DKK 000,00
DKK 000,00
ewjndgki19n
afdkdj2k4mwfgk27r92n5i5lhbb6byqbo
v50x5ig7nt8h47fkrs7cr
DKK 000,00
DKK 000,00
ctxccd9912o
r7fcjrwqxslzs2b27gx6odddnipz49mha
56meamnb4do61wpo3pfcgt
DKK 000,00
DKK 000,00
hjxywnytg9l
g8q4809z3k4nzvbqead1d13yisxhrlc
g7ilcqyz276ott4wripokh
DKK 000,00
DKK 000,00